Kom hurtigt igang med en virtuel server

Individuel udvikling

Vi har en solid erfaring med udvikling af internetløsninger i alle afskygninger, lige fra et simpelt statisk website, til et stort kampagnesystem til videovisning og mailudsendelse Vi arbejder også med CMS, CRM og billetsystemer.

Individuel udvikling

Vi arbejder med udvikling af mange forskellige typer onlineløsninger. Herunder finder du lidt information om hvilke områder vi arbejder indenfor.

Vi har blandt andet udviklet systemer med følgende funktionalitet:
  • Online dokumenthåndtering.
  • Bestillingssystemer.
  • Lagerstyring.
  • Kundehåndtering.
  • Ordrehåndtering.
  • Billetsystemer.
  • Bookingsystemer til blandt andet mødebooking. - Primært til mødebooking for assurandører i IF Forsikring.

Vi står blandt andet bag produkterne crmsys (www.crmsys.dk) og safeticket (www.safeticket.dk) der henholdsvis er et system til kundehåndtering, salgs- og projektstyring, og et billetsystem til mindre arrangører.
Produkterne sælges som SaaS løsninger (Software as a Service) via deres respektive hjemmesider.

Specielt udviklede systemer kræver et større forarbejde. Uden en ordentlig planlægning er det om ikke umuligt, så meget svært at opfylde kundens ønsker og behov for funktionalitet.

Derfor starter vi altid med et indledende planlægningsmøde med kunden, hvor vi får skitseret kundens ønsker.

Efterfølgende udarbejder vi et udkast til en kravspecifikation, som opfylder kundens ønsker. Kravspecifikationen godkendes herefter af kunden og selve udviklingsarbejdet kan påbegyndes.

Efter første møde med kunden aftales en pris for det indledende arbejde med kravspecifikation og når denne er på plads, kan der beregnes en endelig pris for selve udviklingen.

Der underskrives herefter en kontrakt på udviklingen, jævnfør den godkendte kravspecifikation, hvorefter udviklingsarbejdet påbegyndes.
Eventuelle rettelser undervejs afregnes som udgangspunkt til gældende timepris.

Udviklingscase: Socialistisk Folkeparti

Vi udviklede og leverede et omfattende mailsystem, til brug for planlagt udsendelse af valgkampsbudskaber før og under valgkampen i efteråret 2007, i predefinerede kampagneområder til de tilmeldte modtagere.

Systemet var et unikt udviklet system, bygget til at håndtere en meget stor belastning ved udsendelse af mange hundredetusinde mails af gangen.

Derudover leverede vi flashbannere og videobannere og tilhørende dataopsamlingsfunktioner, til tilmeldinger til mailkampagnerne samt al hosting af bannere og mailsystem.

Den loadbalancerede hostingløsning håndterede de mange millioner bannervisninger, uden ventetid for brugerne.